Menue
Vi byder på champagne og overraskelser til børnene
Kom til Dethleffs D-Line Day d. 19/1. - Vi byder på champagne og overraskelser til børnene
DK Teaser Winterspezialist 800x434
Nyttige tips til vintercamping
Camping Aalborg messe 10.-12.1.2020
Teaser Trend Edition 800x434
Den perfekte autocamper til den nye campist - Dethleffs Trend Edition
Teaser Testfamilien 1200x637
Ferieinspiration: Testfamilien på camping
news 900x600
Vis alle news

To nye planløsninger til dem, som elsker kompakte rejsecampingvogne

c´joy og c´go er de to mest kompakte Dethleffs-serier og er derfor særligt populære blandt alle, der er på jagt efter lette, fleksible rejsecampingvogne, eller som er campingnybegyndere. c´joy er med en bredde på 212 cm den smalleste campingvogn i sin klasse og tilbyder fire planløsninger med konstruktionslængder fra 493 til maksimalt 593 cm til par eller familier. c´go, der allerede er prisbelønnet flere gange, har takket være sit moderne design og den attraktive pris på meget kort tid udviklet sig til at være en af de mest populære serier hos Dethleffs, og den har modeller med en bredde på mellem 220 og 250 cm i sin portefølje. Dens konstruktionslængder varierer mellem 498 og 672 cm, og den er den eneste Dethleffs-campingvogn, der tilbyder to planløsninger med sænkeseng. I det nye modelår suppleres de to serier med en planløsning hver. c´joy 420 QSH forkæler dig med et køkken i bagenden og et badeværelse ved siden af samt en tværdobbeltseng. c´go 475 FR har en fransk seng samt bad og åbent vaskområde i fronten og en stor rundsiddegruppe i bagenden. Begge planløsninger er designet til par, hvor siddegrupperne meget nemt kan omdannes til senge, hvis der er behov for det.

c´joy 420 QSH

Denne smalle og kompakte planløsning til par har en totallængde på knap 612 cm og en konstruktionslængde på 503 cm. Den forkæler dig med en tværdobbeltseng i fronten, som der er bekvem adgang til via et trinbræt. Yderst praktisk er køkkenet i bagenden med bad ved siden af. På trods af kompakte mål har den lille et stort køleskab på 142 l parat. En siddegruppe fuldender denne planløsning, der på meget lidt plads byder på alt, som er nødvendigt til en afslappende campingferie.

c´joy – Bare mere glæde

Mindre er mere, det er ideen, der gemmer sig bag denne kompakte campingvognsserie fra Dethleffs. Med et simpelt udstyr, hvor der alligevel ikke mangler noget, kompakte mål og en lav vægt vendes der tilbage til campingens oprindelige formål: at rejse simpelt, men uafhængigt. Og c´joy glimrer lige netop ved denne simpelhed – i positiv forstand. Den har nemlig alt om bord i sædvanlig Dethleffs-kvalitet, som er nødvendigt til campering, men for at sikre en attraktiv pris og lav vægt undlader den alt, hvad der ville overlæsse den, og den er først og fremmest ude på at skabe en ting: ferieglæde!

c´go 475 FR

Denne planløsning er 230 cm bred og har en konstruktionslængde på 558 cm. Den brillerer med en fransk seng i fronten og et bad ved siden af med åbent vaskområde. I bagenden findes en stor rundsiddegruppe, der ligesom det rummelige køkken byder på mere end rigeligt plads til par.

c´go er campingvognen to go

Med markedslanceringen af c´go i år 2014 har Dethleffs sat en milepæl som pioner inden for det progressive, moderne og vovede nybegyndersegment. Denne status understreges af dens salgstal og kåringerne flere gange som testvinder siden dens lancering. I modelåret 2018 blev c´go komplet opgraderet. Serien er først og fremmest rettet mod campingnybegyndere, unge par, familier og alle, som ikke igen stiller sig tilfredse med traditionelle campingvognskoncepter. Siden begyndelsen af 2019 beriger to planløsninger med sænkeseng dens portefølje. Efter princippet „up and away“ sørger c´go up for ukompliceret campingglæde. Der er rigtig god plads på trods af de overskuelige mål takket være sænkesengen, der nemt kan opbevares over siddegruppen, og rigelig plads til hovedet på grund af en indvendig ståhøjde på 208 cm.