Menue
SE eye winter esprot

Tips til vinteren

TIP 5: Undgå jordslåede hynder

DK winter tipp5

Tag hynderne ud af campingvognen og opbevar dem et tørt sted vinteren over.

Har du ikke plads til dem inde, kan du lade dem stå i campingvognen, men i så fald er det en god ide at afmontere hynderne og sætte dem på højkant.

TIP 4: Fjern batterierne

DK winter tipp4

Er der batteri i campingvognen (f.eks. i en radio, fjernbetjening etc.), så afmonter dette og opbevar det indenfor gennem vinteren.

Et batteri, der har ”syret” dine elektriske installationer, er hverken pænt eller særligt godt for funktionaliteten

TIP 3: Tøm campingvogens anlæg for vand

DK winter tipp3

Al vand skal tømmes af vognen. Tøm først vandtanken, og lad dernæst alle vandhaner være åbne, indtil vandslanger og -haner er helt tømte.

Det gælder både varmt og koldt vand. Al vand skal tømmes helt af vogn for at være sikker på ikke at sprænge varmtvandsbeholderen. Har du vandbåren varme, som f.eks. ALDE, skal anlægget frostsikres.

Husk også at tømme toilettanken. Hæld gerne lidt frostvæske på anlægget inden, så eventuelle rester ikke fryser.

TIP 2: Smør gummilisterne og giv hængslerne lidt olie

DK winter tipp2

Giv gummilisterne ved alle åbninger silikone.

Det gør du bedst ved at åbne alle vinduer og døre, rengøre gummilisterne og smøre dem til sidst. Giv alle hængsler en dråbe olie.

Det forlænger levetiden og holder gummilisterne smidige.

TIP 1: Rengør og behandl din vogn udnedigt!

DK winter tipp1

Frosten er på vej, og hvis du ikke er vintercampist, er sæsonen ved at være slut. I de kommende uger giver vi derfor tips til, hvordan du kan gøre campingvognen klar til vinterhi og med ro i sindet kan afvente foråret.

Vask campingvognen grundigt udvendigt. Få alle de sorte striber og alger af vognen*, og giv derefter campingvognen en gang voks. Smør alle bevægelige dele med olie og fedt. Sænk støttebenene for at aflaste hjul og støddæmpere. Træk ikke håndbremsen, da fugt kan forårsage rustdannelse, som kan give problemer, når vognen igen skal rulle.

*Det er vigtigt at du ikke bruger vaskebørsten på vognens vinduer, da det vil give ridser. Skyl i stedet vinduerne med vandslangen.

Velkommen hos vinterspecialisten!

Dethleffs har siden 1931 hørt hjemme i sydtyske Allgäu – et yndet rejsemål med lange vintre og megen sne. Så det er ikke uden grund, at Dethleffs er kendt for at være ekspert i vintercamping.

Både til campingvogne og autocampere bruger Dethleffs en gennemtænkt konstruktion og innovativ teknik, som stammer fra næsten 90 års erfaring med produktion af fritidskøretøjer. Godt isolerede vægge, åndbare materialer og en god ventilation giver vore køretøjer et godt indeklima til glæde for de mange campister, der holder af vintercamping.

Her på siden kan du læse mere om, hvordan jeres drøm om vintercamping kan realiseres. Vi giver gode råd, info samt tips og tricks om vintercamping.

lær mere