Menue
csm eyec moca tipppstricks

Nyttige tips Autocampere

wintercamping wohnmobil

Rejs trygt om vinteren

Følg rådene nedenfor, så er du godt forberedt på sne og is:

  • Vinterdæk er et must om vinteren.
  • Vær altid forsigtig med fart, rat og bremser i glat føre. Husk at ESP og andre systemer har sine begrænsninger.
  • Hold altid god afstand. Nok plads er afgørende for, at du skal kunne nå at reagere på farlige situationer.
  • Vær ekstra forsigtig på broer, på skovveje og på nordvendte hældninger – her kan der være rim og is.
  • Sænk farten, hvis sigten er dårlig. Tommelfingerregelen er, at hvis sigten er under 50 meter, bør du ikke køre mere end 50 km/t.
  • Det gælder om at se og blive set. Brug lyset og hold forlygterne, blinklysene og positionslysene snefrie.
  • Sæt snekæder på i tide – øv dig på montering og demontering i ro og mag før turen begynder.

Hvordan gør jeg autocamperen klar til vinteren?

Notizblock NO

Glitrende sne og flotte vinterlandskaber tager sig ekstra godt ud gennem vinduet i en god og varm autocamper. Men for at vintereventyret skal blive perfekt, må du lave nogle forberedelser. Her er de vigtigste tips for at få køretøjet helt klar til vinteren.

  • Skaf vinterudstyr til køretøjet (se tjeklisten).
  • Vær opmærksom på at laste køretøjet riktig. Forhjulene skal have mest drivkraft. Derfor er det ekstra vigtigt, at du ikke aflaster dem ved at have for meget last bag i køretøjet. Ellers reduceres vejgrebet.
  • Fjern sne fra ruder, spejle og lygter før køreturen begynder. Glem ikke taget: Sne og is som falder ned, kan udsætte andre for fare.
  • Kom frem til overnatningsstedet i tide – helst mens der stadig er dagslys. Bestil plads god tid i forvejen.
  • Hvis det er muligt, bør du undgå at parkere autocamperen under træer med meget sne. Sne og is som falder ned, kan skade tagventilerne.
  • Kør køretøjet op på klodser/planker for at beskytte dækkene mod at fryse fast.
  • Hold altid tvungen ventilation til køretøj og gasanlæg åben, ryd sne under køretøjet, hvis det er nødvendigt.
  • Hold udstødningen til gasvarmen sne- og isfrit.
  • Læg strømkablerne, så de ikke kan fryse fast eller få skader under snerydning.
  • Undgå fugt i bodelen. Fjern sne fra overtøjet, før du går ind. Luft godt ud om morgenen og efter madlavning.
  • Lad varmeapparatet og vandvarmeren være tændt for at undgå frostskader eller automatisk tømning.

Så er det bare at lave sig en kop varm te og se på det snedækkede landskab.
Hyg dig!