Menue
200330 DET Teasergrafiken Corona FAQs 1449x769px DK3

FAQ vedrørende coronavirus

Kære Dethleffs-kunder,

Pludselig ser verden helt anderledes ud. Ingen ville for seks uger siden have troet, at en virus ville sætte næsten hele vores privat- og arbejdsliv på pause. Der sker ting lige nu, som vi ikke ville have troet kunne ske.  Sammenhold har aldrig været vigtigere, så det er nu vi skal trække over samme hammel.

"Vi er alle i samme båd og må tage hensyn til hinanden - også selvom det betyder, at vi må indskrænke både vores privat- og arbejdsliv. Glem ikke, at vi gør det af flere gode grunde:
for at beskytte vore medmennesker og os selv, for at bremse coronavirussen og sidst men ikke mindst for hurtigst muligt at genvinde vores frihed. "

En sådan hidtil ukendt situation kræver særlige forholdsregler, som også Dethleffs har måttet indføre. Første prioritet har været at beskytte medarbejderne, for deres sundhed er en af de største goder, vi har og den skal derfor ikke være i fare. Derfor har vi måttet stoppe produktionen i Isny - i første omgang til og med anden påskedag.

I Dethleffs-kunder har sikkert mange spørgsmål til, hvordan det skal gå resten af året. Uanset om I allerede har et køretøj fra Dethleffs, om I netop har skrevet under på et nyt eller I blot har en Dethleffs på ønskesedlen. Dethleffs står stadig klar til at hjælpe jer!

Alle Dethleffs-medarbejdere udvider i disse tider en beundringsværdig team-gejst for at kunne hjælpe Jer med rådgivning og svare på spørgsmål. Ligesom vore forhandlere selvfølgelig også gerne svarer på store som små spørgsmål.

Herunder finder I vores svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med coronavirus. Vi bestræber os på at holde alle informationer på denne side så opdaterede som muligt, men udvis venligst tålmodighed, hvis oplysningerne ikke er dagsaktuelle, for situationen ændrer sig fra dag til dag og er forskellig i de mange lande, Dethleffs eksporterer til.

Dethleffs ønsker jer og jeres familie et godt helbred - og sammenhold. Lad os kigge frem ad og klare denne drastiske tid - sammen men hver for sig.

De aktuelle informationer om coronavirussens udvikling finder du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/corona

Kachel schmal rechts wowa

FAQ vedrørende coronavirus

+ Hvilke tiltag har Dethleffs foretaget i forbindelse med corona?

Dethleffs har længe overholdt de almene hygiejnereger og følger anvisningerne fra virksomhedens læge. Rent organisatorisk var vi allerede i begyndelsen af marts så forudseende at nedsætte vores egen Corona-task-force for bedst muligt at kunne forholde os til denne hidtil ukendte situation. Denne arbejdsgruppe forholder sig dagligt til nye forskrifter, risikoområder og beskyttelsesforanstaltninger.
Enhver medarbejder, der været i en risikoregion eller haft kontakt med en coronapatient, skal i karantæne derhjemme i 14 dage.Medarbejdere, der har symptomer som ondt i halsen, løbende næse, kropssmerter eller feber, må ikke komme på arbejde. I administrationen arbejder alle medarbejdere så vodt muligt hjemmefra og vore rejseatkiviteter er sat i bero. Besøg fra eksterne samarbejdspartnere er reduceret og reguleres kraftigt. Leverandører og lastbiler er underlagt strenge forholdsregler, før fabriksadgang er mulig. Vi har lukket vores produktion indtil den 14. april. Vi vil bruge tiden indtil da på at forberede vores arbejdsstationer på at kunne arbejde i overensstemmelse med de relevante hygiejne- og godkendelsesregler, da vi må antage, at corona-udfordringen vil følge os i flere måneder.

+ Vil der opstå flaskehalse i produktionen? Eller sågar et produktionsstop?

Ja. Produktionen i Isny er lukket indtil efter påske for at beskytte vores ansatte og også på grund af virkningen af corona-krisen hos leverandører og logistikkæder. Vi besluttede at tage dette skridt, fordi vi på den ene side betragter os som ansvarlige for vores arbejdsstyrkes sundhed, og på grund af de beslutninger, der er truffet både af den tyske regering og vore eksportlandes regeringer. Det ligger os stærkt på at sinde at gøre vores del for at undgå enhver risiko. På den anden side er vi naturligvis nødt til at garantere planlægningssikkerheden for vores produktion.

+ Jeg har bestilt et køretøj - kan leveringstiden overholdes?

Desværre kan der opstå leveringsforsinkelser på grund af de afbrudte forsyningskæder og den aktuelle situation, hvilket vi er meget kede af. Men selvfølgelig gør vi vores yderste for at holde forsinkelser så korte som muligt. Men også her er vores medarbejderes sundhed af største vigtighed. Hvis du har spørgsmål om leveringsdatoen, skal du kontakte din forhandler direkte. Men også her en stor anmodning fra os: Som alle andre virksomheder kan vore forhandere også kun handle inden for rammerne af de tilladte foranstaltninger. Så der kan være forsinkelser med at besvare dine spørgsmål. Hvis din forventede leveringsdato først er i maj, beder vi dig om at vente og se, hvordan situationen udvikler sig, og vores forhandlere muligvis (fuldt ud) kan starte driften igen.

+ Er alle afdelinger lukket til efter påske?

Alle produktionslinjer og alle afdelinger, der er involveret i produktionen, påvirkes af lukningen.  Bemærk, at der kan være forsinkelser i besvarelsen af e-mails, da vi kun arbejder med et reduceret team. Alle medarbejdere hos Dethleffs gør deres bedste for at hjælpe dig - lige som vore forhandlere har åbent og selvfølgelig også gerne svarer på spørgsmål.

+ Mit Dethleffs køretøj skal snart fugttestes, men det kan pt. ikke lade sig gøre, Hvad gør jeg?

For at modtage den 6-årige Dethleffs tæthedsgaranti kræves en årlig fugttest. Denne kan udføres af en Dethleffs forhandler inden for en periode på +/- 6 måneder fra årsdagen for den første registrering eller overtagelsesdatoen (se også garantiperioden under afsnit 2 i producentens garanti). Hvis den nuværende situation ikke er forbedret i juli, vil Dethleffs træffe omfattende foranstaltninger for at sikre, at din garanti fortsætter. I dette tilfælde bliver du informeret.

+ Kan man stadig booke en fabriksrundvisning?

Nej. På grund af den aktuelle situation har vi indstillet fabriksrundvisninger indtil videre. Hold øje med www.dethleffs.de for at se, hvornår der igen bliver mulighed for fabriksrundvisning. Pt. kan vi ikke give detaljerede oplysninger om hvornår dette sker.

+ Kommer messerne til at finde sted som planlagt i år?

For øjeblikket ved vi ikke andet. Det er ikke vores beslutning, men i stedet messearrangørernes. Pt. går alle producenterne ud fra, at messerne finder sted.

+ På hvilke messer vil Dethleffs være repræsenteret i år?

Da messesæsonen først starter i august, er det for tidligt at kunne svare på det spørgsmål.

+ Jeg har et spørgsmål, der ikke er nævnt i denne FAQ. Hvordan kontakter jeg Dethleffs?

Den nemmeste måde hurtigt at få svar på et spørgsmål i disse tider er ved at kontakte din Dethleffs-forhandler. De er bekendt med bemandingssituationen hos Dethleffs og finder derfor hurtigst det rette svar.

Den nemmeste måde hurtigt at få svar på et spørgsmål i disse tider er ved at kontakte din Dethleffs-forhandler. De er bekendt med bemandingssituationen hos Dethleffs og finder derfor hurtigst det rette svar.

Følg os også på Facebook og Instagram, hvor vi fortsætter med at poste billeder med feriestemning, for heldigvis starter campinglivet op igen på et tidspunkt, så der er noget at glæde sig til. 

Vi håber med denne FAQ at have hjulpet jer videre. Pas på jer selv. 

Jeres Dethleffs-team